Vegetar i 1 uge

Vegetar – dag 1

Første dag af vegetarugen er snart slut, så jeg tænkte jeg lige ville give en opdatering. Jeg prøver også at tabe mig (hvilket har været et 2-årigt projekt indtil videre, haha!) så jeg bruger appen Lifesum til at registrere alt det jeg spiser. Hvis I gerne vil tælle kalorier eller bare er intereserede i at se, hvor sundt I egentlig spiser, vil jeg anbefale den app. Den er gratis (man kan selvfølgelig opgradere til premium hvis man vil) og rigtig nem at bruge. Man kan også scanne stregkoder på de ting man spiser, så man ved at man har de rigtige tal. En anden fed ting er, at den kan connectes til Iphone appen Sundhed, så den ved hvor mange kalorier du forbrænder hver dag, og på den måde lægger de kalorier til i det samlede antal som du skal indtage på en dag. Jeg ved ikke hvad det hedder på Android, men det er sikkert også muligt der 🙂

Morgenmad:

Jeg spiste min sædvanlige morgenmad bestående af toastbrød med avokadomos, hytteost, hampefrø og ristede græskarkerner samt et spejlæg på siden. Det holder mig mæt i laaang tid, og så smager det super godt! Jeg drikker også altid en flaske citronvand til.

Opskriften til min avokadomos:
1 avokado
1 teske græsk yoghurt (for mindre kalorier og mere cremet konsistens)
Salt
Peber
Citronsaft
Mos det hele sammen og hav det stående i køleskabet. Der er nok til ca. 3 skiver toastbrød/3 dage 😀

Frokost: 

Jeg har altså ikke taget noget billede af min frokost, for det var sgu et sørgeligt syn for at være helt ærlig! Hahahah. Jeg skulle lave en omelet, men den blev vist lidt for tynd, og så sad den lidt fast i bunden, så det blev mere omelet a la scramble.
Anyways, jeg rørte 1 æg sammen med noget havremælk og blandede det med lidt ost og nogle soltørrede tomater som jeg havde skåret ud i små stykker.
Inden jeg hældte det på panden stegte jeg nogle champignoner, så de kunne nå at få noget farve. Jeg hældte bare æggemiksen oveni da de så fine ud, og så kom jeg salt og peber ovenpå.

Det kan godt være det ikke blev særlig flot, men det smagte skide godt! Og nå ja, jeg spiste det med lidt ketchup 😀

Aftensmad: 

Jeg havde faktisk glædet mig utroligt meget til at prøve denne! Jeg købte en vegansk pizza fra Naturli’ for en uge siden, bare en helt almindelig capricciosa med champignoner og tomat. Jeg tilføjede selv lidt ost og ekstra champignoner.
Den smagte helt vildt godt! Bedre end jeg havde forventet faktisk. Jeg synes at mange af de her frysepizzaer smager af noget kedeligt noget, og jeg vil da også være ærlig at sige, at den her ikke så videre spændende ud, og så var den jo plantebaseret, så jeg tænkte bare oh my lord 😀

Men den får altså 4/5 stjerner af mig! Jeg kan klart anbefale den!

Jeg spiste halvdelen af den sammen med en stor portion råkost. Råkost er blevet sådan en hverdagsting herhjemme, vi får det til alt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetar i 1 uge