Wat Chalong & Big Buddha

Hjem igen..

De sidste dage i Thailand blev primært brugt ved poolen på Kudo Beach Club, hvor vi slikkede så meget sol vi overhovedet kunne! Vi kom tidligt og lå der til solen gik ned – vi behøvede ikke engang at gå derfra for at få frokost, for de havde en lille “restaurant” hvor man kunne spise.
Efter den sidste omgang sol om lørdagen, gik vi hen og fik 30 min. massage. Det var SÅ dejligt og virkelig tiltrængt. Der er rigtig mange steder i Thailand hvor man kan få massage, og det er virkelig billigt i forhold til i Danmark. Jeg fik 30 min. nakke/skulder/ryg massage, og betalte bare ca. 60 dkk. Hvis vi havde vidst at det var så skønt, så havde vi nok gjort det hver eneste dag, haha 😀

28554722_10212979622938114_323013273_o

Lørdag aften tog vi ind i Jungceylon centeret med vores veninde og så den nye “Fifty Shades Freed”, og her oplevede vi noget vi ikke havde regnet med!
I 2016 døde Thailands konge Bhumibol, og hans søn Maha Vajiralongkorn overtog tronen derefter. I Thailand elsker de deres konge og man viser utrolig meget respekt overfor ham. Inden filmen startede viste de selvfølgelig en masse reklamer, men til sidst kom der en tekst på skærmen som bad folk om at rejse sig af respekt for kongen. Vi rejste os alle op, og så kom der en film op hvor man så forskellige billeder af kongen, og et kor som stod i baggrunden og sang til ham.
Det er nok det vildeste jeg har oplevet – tænk at man skal vise respekt overfor kongen når man går i biografen?!?! Altså jeg kan forstå at de ikke folder deres pengesedler der hvor kongens ansigt er, og jeg kan forstå at man hænger billeder og plakater op af den nye konge rundt omkring, men at man ligefrem skal stå op i en biografsal og høre en sang inden man må se filmen, det synes jeg er lidt ekstremt. Men det var en sjov oplevelse! 🙂

Søndag morgen blev vi hentet og kørt til lufthavnen. Vores fly til Stockholm var 4 timer forsinket, så vi fik heldigvis lov til at sove 2 timer ekstra, og vi fik også en voucher i lufthavnen så vi kunne få noget mad. Så det var egentlig en win-win situation for os, haha.
Vi landede i Stockholm omkring kl. 20.00, og så overnattede vi på et hotel til om mandagen hvor vi fløj videre til Gran Canaria.

❥ Mette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wat Chalong & Big Buddha