Oplevelser for livet

Hej igen!

Jeg har været lidt dårlig til at skrive på det sidste, men der sker ikke så forfærdelig meget i mit liv lige nu. Det jeg beskæftiger mig mest med (virker det som) er, at tænke tilbage på alle de minder jeg har fra guidelivet. Jeg sidder og scroller igennem mine billeder og videoer mens jeg drømmer mig tilbage til de forskellige øjeblikke. Jeg har oplevet så utroligt meget de sidste 6 år, så jeg tænkte at jeg ville fortælle lidt om de vildeste og værste oplevelser jeg har haft. Enjoy!

Demonstrationer og præsidentens fald

Jeg arbejdede min første sæson i Egypten 2013, og noget af det jeg husker bedst er, da præsident Mohamed Mursi blev fjernet fra sin post af militæret. Der havde i ugerne op til været masser af demonstrationer – værst var det i Kairo og Alexandria, og det var det eneste de viste i tv’et. De demonstrerede også i Sharm el Sheikh hvor jeg boede, men det var ikke så slemt.
Jeg var sammen med nogle af pigerne en aften hjemme hos mig. Vi spiste og gjorde os klar sammen, for vi skulle nemlig i byen. Pludselig ringer min telefon. Det er vores manager som siger, at vi skal skynde os over på kontoret. Vi behøvede ikke at tage uniform på, men vi skulle tage vores transferbræt med. Da vi kom udenfor var gaden fuld af mennesker. Folk dansede ovenpå deres biler mens de svingede deres bluser rundt i luften. Vi vidste ikke hvad der var sket, og det var svært for os at komme over vejen for bare mennesker. Da vi endelig kom til kontoret fik vi af vide hvad der var sket. Mursi var væltet. Vi skulle derfor ud til alle vores hoteller og levere sedler til gæsterne, så de også vidste hvad der foregik. Jeg tror vi var hjemme igen ved 00-01 tiden. Marlene og jeg havde fri dagen efter, så vi besluttede (efter lang tids overvejelse) at tage i byen. Og den bytur glemmer jeg aldrig! Vi fejrede det med de lokale til kl. 6 om morgenen 😀

KAIRO! 

Vi havde ca. 1 måneds intro, hvor vi så alle udflugterne og lærte områderne og hotellerne at kende. Det betød også, at vi blev sendt til Kairo – for vi havde jo en udflugt dertil! 😀 yaaaz!
Det tager ca. 10 timer at køre til Kairo fra Sharm, og da man kører i Sinai-ørkenen er det vigtigt, at man kører med en karavane (der sker mange bortførelser i den nordlige del). Det betyder at man kører med en masse andre biler/busser, og man mødes på en bestemt plads på et bestemt tidspunkt. Vi startede turen om aftenen, og jeg husker at vi ventede længe på resten af karavanen.
Vi var både inde på Det Egyptiske Museum og se mumierne og Tutankhamons skat, på et papyrusgalleri og lære hvordan man skelner ægte fra falske papyruser, og selvfølgelig i Giza og se pyramiderne! Vi var også forbi Trinpyramiden, som er den første pyramide der er bygget, samt nede i nogle grave (husker ikke hvilke). Det var en drøm der gik i opfyldelse!
Jeg har altid været fascineret af Egyptens historie, så det var helt vildt at opleve alt det her på 2 dage. Vi kørte også over Nilen og så radiotårnet samt Tahrir-pladsen.

Kamelrace

Vi var på udflugt i Dahab, og her skulle vi ride på kameler langs stranden. Vores lokalguide Ahmed galoperede på sin kamel, hvilket selvfølgelig gjorde mig mega misundelig, da jeg er gammel ridepige og elsker at ride hurtigt 😀 haha. Så vi skulle da race!! Han forklarede mig hvordan jeg skulle holde i snoren og slå kamelen i røven, mens han råbte nogle ting på arabisk. Hahaha
Det var ikke den længste tur, men det var en sjov oplevelse, og jeg gjorde det selv! Jeg tror ikke jeg kender så mange der kan sige, at de har prøvet at galopere på en kamel. Tak Ahmed!

Mig til venstre i billedet. Mener det var her jeg red mod Ahmed. Haha

Taget af politiet i Thailand

Jeg har lige skrevet om min sæson i Thailand, og her nævnte jeg, at jeg vi blev taget af politiet i lufthavnen. Jeg vil derfor ikke fortælle historien igen, men den fortjener stadig en plads på listen over de vildeste ting jeg har oplevet 😀

Karneval på Gran Canaria

Det kommer nok ikke som noget chok for nogen, at verdens største karneval hvert år bliver afholdt i Rio de Janeiro, Brasilien. Men vidste i, at karnevallet på Gran Canaria også er et af verdens største? Jeg har oplevet det et par gange over årene, og det er altid lige farverigt og festligt.
Det starter oppe i Las Palmas, som er hovedstaden, og bevæger sig efterhånden ned til syd, hvor vi fejrer det i Playa del Inglés. Der bor ca. 33.000 indbyggere i PLI, men under karnevallet er der op til 400.000 mennesker. Så I kan forestille jer hvor proppet der er alle steder!

Bomber og udgangsforbud i Tyrkiet

Ja der skete sgu også lidt da jeg arbejdede i Tyrkiet tilbage i 2016. Jeg tror jeg kom dertil den 9/4, og allerede der havde der været adskillige angreb/bombninger i Ankara og Istanbul.
Da vi når ind i juni, og også højsæsonen, eksploderer en bilbombe rettet mod en politibus i hjertet af Istanbul tæt på Istanbuls universitet. 3 uger senere går 3 selvmordsbombere ind og begynder at skyde omkring sig i Atatürk lufthavnen i Istanbul, hvorefter de sprænger sig selv i luften. Det gik selvfølgelig ud over turismen, selvom angrebene skete langt fra Side og Alanya hvor vi befandt os.
Vi fik rigtig travlt på Contact Centeret hvor jeg sad, og mange gæster afbestilte eller ændrede deres rejse til et andet land. Jeg husker at de havde flere hundrede i kø på telefonerne hjemme i skandinavien.
Jeg mener at det var under det sidst nævnte angreb, at jeg var på vej til byen med nogle venner. Da vi sad i taxien blev jeg ringet op af min kollega som sagde, at vi ikke måtte gå udenfor. Vores alarmtræ var aktiveret. Det var første og eneste gang jeg nogensinde har prøvet det! Så jeg måtte bede taxien om at køre tilbage igen.. og betale fuld pris. ØV! 😀 haha.
Alle med tyrkisk telefonnummer fik også en SMS fra “Erdogan” hvor han opfordrede folk til at gå på gaden og vise deres støtte til ham. Jeg husker at jeg lå hjemme i min seng, da min tyrkiske ven skrev til mig at jeg skulle slukke alt lys (og bede de andre guider om det samme) og ikke åbne døren for nogen. Det var ret skræmmende.. Men der skete ikke noget!

Alarmen gik på flyet

Det her er det mest skræmmende jeg nogensinde har oplevet, og noget som stadig påvirker og til dels begrænser mig.
Da jeg skulle til Thailand i 2018 fløj vi via Doha, Qatar, og inden vi landede havde vi en del turbulens. Michell og jeg lå på vores 4 sæder og prøvede at sove, og pludselig føltes det som om, at flyet blev suget flere meter ned. Jeg fik sådan et chok at jeg skreg (det gjorde en anden mand også, haaha). Der var turbulens hele vejen ind til lufthavnen, så vi fik ikke sovet. Da vi så skulle flyve fra Doha til Phuket, havde vi igen turbulens fra vi lettede og ca. 1 time frem. Da det ENDELIG stoppede, tænkte jeg at jeg ville sove. Jeg havde været vågen hele natten, så var pænt træt. Jeg sad alene foran toilettet i midten af flyet, mens de 3 andre sad på rækken foran i midten. Jeg lænede hovedet tilbage og lukkede øjnene. Der gik ikke lang tid før mareridtet startede. Alarmen gik på flyet!! Michell og jeg kiggede hurtigt på hinanden hvorefter hun rakte sin hånd ned til mig, så jeg kunne holde i hende. Herefter begyndte der at lugte lidt af røg i kabinen, og jeg var sikker på at ilt-maskerne snart ville falde ned, og at vi skulle nødlande på vandet eller i Indien et sted. Jeg har aldrig været så bange før, og jeg var sikker på at vi skulle dø.
Indenfor kort tid kom en steward løbende ned mod toilettet bag mig. Han hamrede på døren og prøvede at skubbe den ind, mens han råbte til personen derude, at han skulle åbne. Manden på toilettet prøvede at holde døren tilbage, men til sidst fik stewarden åbnet den og trukket ham ud. Han råbte til sin kollega, at han skulle hente vand til ham, og der gik ikke særlig lang tid før han hurtigt kom løbende tilbage med en 1,5L. vandflaske til ham. Jeg husker tydeligt hvordan alle buh’ede af manden da han gik forbi os op til sin plads. Stewarden kom bagefter og hentede ham og tog ham med ned bagerst i flyet. Jeg vil gætte på at de skulle have hans oplysninger så han kunne få en bøde for det (eller noget i den stil). Det håber jeg i hvert fald.
Jeg tænker nogle gange på, hvor mange andre end mig fra det fly, der har udviklet flyskræk efter den episode.

Efter den oplevelse har jeg haft svært ved at flyve. Og det var selvfølgelig i Thailand jeg fløj mest af alle sæsoner.. Turen til Bangkok tog kun lidt over 1 time. Der var næsten ingen turbulens, flyet rystede bare lidt ved take off som normalt, men jeg begyndte alligevel at græde. På turen tilbage måtte Michell sidde og “underholde” mig og få mig til at tænke på andre ting. Det gik også ud over hende da vi skulle til Bali.
Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende der. Hun er bare den bedste. Min søster <3