Hej alle sammen!

Som I kan læse har jeg været i Madrid og holdt lang “weekend” med Julie – vi var der godt nok fra tirsdag til fredag, så det var midt på ugen, men men.. Har nogen af jer været i Madrid før?
Det er sådan en fin by, wauw! Arkitekturen og naturen der er simpelthen så flot. Jeg går normalt ikke op i arkitektur, men stort set alle bygningerne i Madrid var gamle og store, og havde en masse fine detaljer. Og om aftenen blev alt oplyst, så der blev det bare endnu smukkere!

Vi tog metroen direkte fra lufthavnen til centrum, men det var ikke helt uden besvær. Vi kom til at køre lidt rundt i ring, og til sidst valgte vi bare at gå resten af vejen, haha! Vi boede på et hostal lige ved Gran Via, som er hovedvejen i centrum, så det var dejligt tæt på alt.
Vi havde bare 3 dage i Madrid, så vi valgte at købe billetter til sightseeing bussen så vi kunne køre 2 ruter over 2 dage. Vi elsker begge to at tage de her sightseeing busser, for så får man set alt det vigtige + man får fortalt historien bag af damen på bussen. Vi gjorde det også i Athen, og det er blevet vores yndlingsting at gøre når vi rejser til storbyer sammen 🙂
Vi stoppede ved Templo de Debod som er et Egyptisk tempel, ved Palacio Real og Plaza de España, og så gik vi ellers bare rundt og tog billeder og havde photoshoots. Haha!

 

    

Rummet vi havde booket var ikke det største… det var faktisk nok det mindste rum jeg har boet på i hele mit liv! HAHA. Vi fik en halvandenmands seng + en lille bitte toilet, og et meget lille skab. Heldigvis var der både AC og TV – Vi ankom tirsdag kl. 16.00 så jeg kunne lige nå at se Danmark – Frankrig kampen. Yaay!

Om onsdagen havde vi planlagt at tage i byen, det skal man jo et nyt sted 😀 så jeg fandt en fyr på Tinder som gav os en masse tips om hvor vi kunne tage hen (ja jeg bruger tit Tinder til den slags.. haha) – Det endte altså med at vi tog til Azotea Circulo de Bellas Artes rooftop. Altså en stor tagterrasse med udsigt over hele Madrid hvor man kunne drikke. Vi fik en masse hvidvin og hyggede os der, indtil vi gik videre til en klub der hedder Gabbana. Turen blev selvfølgelig sluttet af på Mc Donalds.

 

Skriv endelig hvis I planlægger at tage til Madrid og vil have nogle tips og tricks 🙂

❥ Mette