Tiden her på Cypern er gået så hurtigt, og jeg skal faktisk hjem igen om 10 dage!! Jeg fik dog aldrig skrevet efter mit sidste blogindlæg, så der er selvfølgelig sket en del siden da.

Vi boede jo på Sunprime Ayia Napa til at starte med, men efter et par dage flyttede vi til Ocean Beach Club – et af de fineste hoteller jeg nogensinde har boet på! WOW! Altså jeg er så heldig at have boet der gratis i over 1 måned. Vi kunne ikke bo i de lejligheder vi normalt bruger, og da hotellerne ikke er fuldt booket denne sommer, så kunne vi altså bo på et af dem. Vi fik hver vores suite med havudsigt, og der var bare 200 meter til Nissi Beach!
Nissi Beach er seriøst en af de flotteste strande i Europa. Normalt er vandet ikke så klart på sandstrande (det er de oftest kun ved stenstrande), men her på Cypern er det utroligt klart og blåt! Se bare her:

Vi startede jo med at have intro den første uge, og ugerne efter var ret intense. Når man kommer til en ny desti og skal lære alt at kende, så går tiden ret hurtigt, og man “stresser” lidt mere, fordi man ikke kan svare på alle gæsternes spørgsmål, og fordi man stadig udforsker alting. En af de ting vi normalt gør ret meget i starten af en sæson er, at spise på de restauranter vi samarbejder med (nedern, I know :D), så vi ved hvad vi kan anbefale.
En af de restauranter vi anbefaler her i Ayia Napa hedder Hokkaido, og vi testede den selvfølgelig en af de første dage. Jeg besøgte min kollega/ven her tilbage i 2015 og jeg kan huske, at vi spiste der, og jeg elskede deres sushi! Så jeg glædede mig selvfølgelig til at komme tilbage dertil.
Man sidder ligesom i en firkantet hestesko rundt om et “køkken”, og så står kokken så inde i midten og forbereder maden foran en. Man kan sidde omkring 15 personer rundt om hver kok, så han tilbereder altså mad til mange på én gang. Udover det, så kaster han med en masse ting og laver et flammeshow, så det er faktisk mega underholdende og fascinerende! 😀

Hvis I en dag kommer til Ayia Napa, så vil jeg anbefale at I besøger disse restauranter: Hokkaido, De Medici, Los Bandidos og Farmers Tavern. Det er mine favoritter!

Hej alle sammen! Det er sgu ved at være længe siden jeg sidst skrev herinde. Sorry

Der har bare ikke rigtig været noget at skrive om, eftersom jeg har været solidt plantet på min mors sofa henover sommeren 😀 Men så skete der endelig noget i august!
Jeg var faktisk på besøg hos min bedste ven Dani i Oslo, og jeg skulle egentlig være blevet der og startet job på den restaurant han arbejder på. Jeg tog derop lørdag, og mandag ringer HR så og spørger om jeg kan tage til Cypern. FUCK JA! Jeg sagde selvfølgelig ja med det samme.

Jeg rejste herned den 31/8, så det er altså snart 4 uger siden jeg forlod Danmark, og planen er at jeg skal være til 2/11 (hvis I derhjemme gider slappe af med de der sindssyge smittetal!!!!). Vildt at jeg ikke har opdateret bloggen siden da, men har simpelthen ikke orket det! haha. De første 2 uger var dagene lange og opslidende. Man skal jo lære en masse nyt på kort tid, og så har jeg heller aldrig arbejdet her før, så jeg skulle også lære vejene og områderne at kende.

Men NU venner, NU er jeg klar til at opdatere jer.
– Jeg kommer ikke til at skrive alt på én gang, så der kommer altså flere indlæg om Cypern, don’t you worry!

Jeg skulle mellemlande i Schweiz og Athen på vej herned, så turen tog godt og vel 12-13 timer. Halleluja, tak for det! Hvis I har læst mine tidligere indlæg, så har jeg flyskræk, og turen fra Schweiz til Athen skulle selvfølgelig vise sig at blive den værste tur jeg nogensinde har fløjet!! Jeg fik et mindre panic attack og endte med at sidde bagerst på flyet (fordi der var tomt) med en stewardesse i 1 time. Ja, hun sad og trøstede mig og prøvede at distrahere mig når der kom turbulens. De var skide søde til at hjælpe, men hun indrømmede også, at hun aldrig havde oplevet så kraftig turbulens før. Jeg troede faktisk jeg skulle dø!

Men men, jeg overlevede heldigvis turen (var dog tæt på at blive i Athen, da jeg IKKE havde lyst til at flyve en gang til!) og landede ved 23:00 tiden. Min manager hentede mig i lufthavnen, og så kørte vi til Sunprime Ayia Napa, hvor vi skulle bo de første par dage. Det var så varmt og fugtigt på det tidspunkt, at vi faktisk måtte køre med vinduesviskerne på for at kunne se ud af forruden 😀 haha. Den første uge var det over 40 grader varmt og luftfugtigheden lå et sted mellem 70-85%. ÆSJ

Vi havde selvfølgelig intro-uge den første uge, så vi var rundt og se de forskellige hoteller i Ayia Napa og Protaras, og så var vi på jeep safari i Troodosbjergene. Kan virkelig anbefale det hvis man ikke har været på Cypern før og gerne vil se noget andet end turistbyerne. Der er så fint deroppe! Vi stoppede bl.a. ved 2 forskellige vandfald, og ved det sidste valgte vi at hoppe i vandet i vores træningstøj. Det var iskoldt!!! Men virkelig dejligt når man har svedt hele dagen og siddet med mundbind hele turen.

Vi havde en skide sjov chauffør/guide med på turen, og han stoppede seriøst 100 gange for at plukke ting fra buskene til os. Han fandt figner, pistacienødder, vindruer, basilikum og alt muligt andet mærkeligt på vejen. Hahaha. Og så elskede han Volbeat 😀 så det blev der spillet rigeligt af på hjemvejen.
Vi stoppede også på en lille cafe hvor de andre fik kaffe – jeg drikker ikke kaffe, så tog selvfølgelig ikke noget – men så begyndte han jo at læse de andres kaffegrums, så jeg blev NØDT til det!!! Jeg elsker sådan noget. Så efter at have bundet den kop kaffe, fik jeg følgende af vide: It’s a very good cup! You have a big heart, you only worry about 1 thing, and you will fall in love with someone from work. Så jeg bliver simpelthen nødt til at skifte job, for alle fyrene i rejsebranchen er jo fandme 20 år nu om dags! hahahaha (følte mig rigtig gammel da jeg skrev nu om dags!)

Udover det var vi rundt og se de forskellige strande og instaværdige steder. Lol. Her ser I Cape Greko og Love Bridge. Jeg er blevet lidt bange på mine gamle dage, så jeg turde altså ikke kravle ned til det berømte foto-hul ved Cape Greko, så det må I have til gode.. Fik dog en fantastisk solnedgang der i stedet 😀

Hej!

Jeg ved godt det er længe siden jeg skrev sidst, men jeg har ikke rigtig haft noget at fortælle, desværre 😀

Dog skete der det fantastiske for en uge siden, at Danmark atter åbnede op for udlandsrejser, hvilket betyder, at Spies flyver igen fra den 25/7!!! Det er sguda fantastisk 😀
Jeg har gået og ventet på at høre fra firmaet, da de selvfølgelig har brug for at sende nogle guider ud for resten af sommeren. Dog fandt jeg ud af i dag, at jeg ikke var en af de heldige der skal afsted. Jeg må altså nøjes med den danske (utroligt kolde) sommer igen i år.

Vi fik også listerne for vinteren, så vi kunne se hvilke destinationer vi har, og så kunne vi søge 3 stillinger. Det er det der sker hvert halve år, så intet nyt i det.
Jeg har søgt Thailand på alle 3 sammen med min bedste ven Dani, så nu håber vi bare på at få det sammen!! Der er bare det ved det, at Thailand først åbner omkring december, så jeg skal altså blive i Danmark i reeet lang tid hvis jeg får det. Dog er det det værd!

Dani og jeg har jo planer om at rejse igennem Asien og Australien, så hvis vi får Thailand til vinter, så vil vi rejse direkte efter sæsonen er slut. Så er vi jo allerede i Asien og kan spare pengene på flybilletterne dertil 😀 Planen er at vi rejser rundt i Thailand, så til Philippinerne, Bali og til sidst Australien. Jeg glæder mig så sygt meget!
Vi har snakket om at rejse til Australien i nogle år, men først nu har vi taget os sammen og aftalt at NU gør vi det.

Dani har heldigvis arbejdet røven ud af bukserne imens han har været hjemme i Norge, så han altså har råd til at rejse med mig. Jeg er ret økonomisk anlagt og har altså sparet penge op længe. Vi har planlagt at vi hver skal have ca. 60.000kr – det burde vel være nok? Vi tænker også at vi skal have et arbejdsvisum til Australien, så hvis vi får brug for det, så kan vi arbejde der og tjene flere penge.

Er der nogen af jer der har erfaring med at rejse og arbejde i Australien? Jeg tager imod tips og tricks med kyshånd 🙂

Hej igen!

Jeg har været lidt dårlig til at skrive på det sidste, men der sker ikke så forfærdelig meget i mit liv lige nu. Det jeg beskæftiger mig mest med (virker det som) er, at tænke tilbage på alle de minder jeg har fra guidelivet. Jeg sidder og scroller igennem mine billeder og videoer mens jeg drømmer mig tilbage til de forskellige øjeblikke. Jeg har oplevet så utroligt meget de sidste 6 år, så jeg tænkte at jeg ville fortælle lidt om de vildeste og værste oplevelser jeg har haft. Enjoy!

Demonstrationer og præsidentens fald

Jeg arbejdede min første sæson i Egypten 2013, og noget af det jeg husker bedst er, da præsident Mohamed Mursi blev fjernet fra sin post af militæret. Der havde i ugerne op til været masser af demonstrationer – værst var det i Kairo og Alexandria, og det var det eneste de viste i tv’et. De demonstrerede også i Sharm el Sheikh hvor jeg boede, men det var ikke så slemt.
Jeg var sammen med nogle af pigerne en aften hjemme hos mig. Vi spiste og gjorde os klar sammen, for vi skulle nemlig i byen. Pludselig ringer min telefon. Det er vores manager som siger, at vi skal skynde os over på kontoret. Vi behøvede ikke at tage uniform på, men vi skulle tage vores transferbræt med. Da vi kom udenfor var gaden fuld af mennesker. Folk dansede ovenpå deres biler mens de svingede deres bluser rundt i luften. Vi vidste ikke hvad der var sket, og det var svært for os at komme over vejen for bare mennesker. Da vi endelig kom til kontoret fik vi af vide hvad der var sket. Mursi var væltet. Vi skulle derfor ud til alle vores hoteller og levere sedler til gæsterne, så de også vidste hvad der foregik. Jeg tror vi var hjemme igen ved 00-01 tiden. Marlene og jeg havde fri dagen efter, så vi besluttede (efter lang tids overvejelse) at tage i byen. Og den bytur glemmer jeg aldrig! Vi fejrede det med de lokale til kl. 6 om morgenen 😀

KAIRO! 

Vi havde ca. 1 måneds intro, hvor vi så alle udflugterne og lærte områderne og hotellerne at kende. Det betød også, at vi blev sendt til Kairo – for vi havde jo en udflugt dertil! 😀 yaaaz!
Det tager ca. 10 timer at køre til Kairo fra Sharm, og da man kører i Sinai-ørkenen er det vigtigt, at man kører med en karavane (der sker mange bortførelser i den nordlige del). Det betyder at man kører med en masse andre biler/busser, og man mødes på en bestemt plads på et bestemt tidspunkt. Vi startede turen om aftenen, og jeg husker at vi ventede længe på resten af karavanen.
Vi var både inde på Det Egyptiske Museum og se mumierne og Tutankhamons skat, på et papyrusgalleri og lære hvordan man skelner ægte fra falske papyruser, og selvfølgelig i Giza og se pyramiderne! Vi var også forbi Trinpyramiden, som er den første pyramide der er bygget, samt nede i nogle grave (husker ikke hvilke). Det var en drøm der gik i opfyldelse!
Jeg har altid været fascineret af Egyptens historie, så det var helt vildt at opleve alt det her på 2 dage. Vi kørte også over Nilen og så radiotårnet samt Tahrir-pladsen.

Kamelrace

Vi var på udflugt i Dahab, og her skulle vi ride på kameler langs stranden. Vores lokalguide Ahmed galoperede på sin kamel, hvilket selvfølgelig gjorde mig mega misundelig, da jeg er gammel ridepige og elsker at ride hurtigt 😀 haha. Så vi skulle da race!! Han forklarede mig hvordan jeg skulle holde i snoren og slå kamelen i røven, mens han råbte nogle ting på arabisk. Hahaha
Det var ikke den længste tur, men det var en sjov oplevelse, og jeg gjorde det selv! Jeg tror ikke jeg kender så mange der kan sige, at de har prøvet at galopere på en kamel. Tak Ahmed!

Mig til venstre i billedet. Mener det var her jeg red mod Ahmed. Haha

Taget af politiet i Thailand

Jeg har lige skrevet om min sæson i Thailand, og her nævnte jeg, at jeg vi blev taget af politiet i lufthavnen. Jeg vil derfor ikke fortælle historien igen, men den fortjener stadig en plads på listen over de vildeste ting jeg har oplevet 😀

Karneval på Gran Canaria

Det kommer nok ikke som noget chok for nogen, at verdens største karneval hvert år bliver afholdt i Rio de Janeiro, Brasilien. Men vidste i, at karnevallet på Gran Canaria også er et af verdens største? Jeg har oplevet det et par gange over årene, og det er altid lige farverigt og festligt.
Det starter oppe i Las Palmas, som er hovedstaden, og bevæger sig efterhånden ned til syd, hvor vi fejrer det i Playa del Inglés. Der bor ca. 33.000 indbyggere i PLI, men under karnevallet er der op til 400.000 mennesker. Så I kan forestille jer hvor proppet der er alle steder!

Bomber og udgangsforbud i Tyrkiet

Ja der skete sgu også lidt da jeg arbejdede i Tyrkiet tilbage i 2016. Jeg tror jeg kom dertil den 9/4, og allerede der havde der været adskillige angreb/bombninger i Ankara og Istanbul.
Da vi når ind i juni, og også højsæsonen, eksploderer en bilbombe rettet mod en politibus i hjertet af Istanbul tæt på Istanbuls universitet. 3 uger senere går 3 selvmordsbombere ind og begynder at skyde omkring sig i Atatürk lufthavnen i Istanbul, hvorefter de sprænger sig selv i luften. Det gik selvfølgelig ud over turismen, selvom angrebene skete langt fra Side og Alanya hvor vi befandt os.
Vi fik rigtig travlt på Contact Centeret hvor jeg sad, og mange gæster afbestilte eller ændrede deres rejse til et andet land. Jeg husker at de havde flere hundrede i kø på telefonerne hjemme i skandinavien.
Jeg mener at det var under det sidst nævnte angreb, at jeg var på vej til byen med nogle venner. Da vi sad i taxien blev jeg ringet op af min kollega som sagde, at vi ikke måtte gå udenfor. Vores alarmtræ var aktiveret. Det var første og eneste gang jeg nogensinde har prøvet det! Så jeg måtte bede taxien om at køre tilbage igen.. og betale fuld pris. ØV! 😀 haha.
Alle med tyrkisk telefonnummer fik også en SMS fra “Erdogan” hvor han opfordrede folk til at gå på gaden og vise deres støtte til ham. Jeg husker at jeg lå hjemme i min seng, da min tyrkiske ven skrev til mig at jeg skulle slukke alt lys (og bede de andre guider om det samme) og ikke åbne døren for nogen. Det var ret skræmmende.. Men der skete ikke noget!

Alarmen gik på flyet

Det her er det mest skræmmende jeg nogensinde har oplevet, og noget som stadig påvirker og til dels begrænser mig.
Da jeg skulle til Thailand i 2018 fløj vi via Doha, Qatar, og inden vi landede havde vi en del turbulens. Michell og jeg lå på vores 4 sæder og prøvede at sove, og pludselig føltes det som om, at flyet blev suget flere meter ned. Jeg fik sådan et chok at jeg skreg (det gjorde en anden mand også, haaha). Der var turbulens hele vejen ind til lufthavnen, så vi fik ikke sovet. Da vi så skulle flyve fra Doha til Phuket, havde vi igen turbulens fra vi lettede og ca. 1 time frem. Da det ENDELIG stoppede, tænkte jeg at jeg ville sove. Jeg havde været vågen hele natten, så var pænt træt. Jeg sad alene foran toilettet i midten af flyet, mens de 3 andre sad på rækken foran i midten. Jeg lænede hovedet tilbage og lukkede øjnene. Der gik ikke lang tid før mareridtet startede. Alarmen gik på flyet!! Michell og jeg kiggede hurtigt på hinanden hvorefter hun rakte sin hånd ned til mig, så jeg kunne holde i hende. Herefter begyndte der at lugte lidt af røg i kabinen, og jeg var sikker på at ilt-maskerne snart ville falde ned, og at vi skulle nødlande på vandet eller i Indien et sted. Jeg har aldrig været så bange før, og jeg var sikker på at vi skulle dø.
Indenfor kort tid kom en steward løbende ned mod toilettet bag mig. Han hamrede på døren og prøvede at skubbe den ind, mens han råbte til personen derude, at han skulle åbne. Manden på toilettet prøvede at holde døren tilbage, men til sidst fik stewarden åbnet den og trukket ham ud. Han råbte til sin kollega, at han skulle hente vand til ham, og der gik ikke særlig lang tid før han hurtigt kom løbende tilbage med en 1,5L. vandflaske til ham. Jeg husker tydeligt hvordan alle buh’ede af manden da han gik forbi os op til sin plads. Stewarden kom bagefter og hentede ham og tog ham med ned bagerst i flyet. Jeg vil gætte på at de skulle have hans oplysninger så han kunne få en bøde for det (eller noget i den stil). Det håber jeg i hvert fald.
Jeg tænker nogle gange på, hvor mange andre end mig fra det fly, der har udviklet flyskræk efter den episode.

Efter den oplevelse har jeg haft svært ved at flyve. Og det var selvfølgelig i Thailand jeg fløj mest af alle sæsoner.. Turen til Bangkok tog kun lidt over 1 time. Der var næsten ingen turbulens, flyet rystede bare lidt ved take off som normalt, men jeg begyndte alligevel at græde. På turen tilbage måtte Michell sidde og “underholde” mig og få mig til at tænke på andre ting. Det gik også ud over hende da vi skulle til Bali.
Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende der. Hun er bare den bedste. Min søster <3

Okay, det her bliver det sidste indlæg om Thailand.. for nu 😀 Håber jo stadig på at jeg skal tilbage til vinter – hvis det her Corona pis gider slutte snart!! Er ved at være godt træt af det.
Har været hjemme i 5 uger, og det eneste jeg laver er, at ligge på sofaen og se tv, spille Heroes, sove længe, gå sent i seng, spise en masse mad og gå nogle ture ind imellem.. Bliver depri!

Så hvordan er det at være guide i Thailand?

Selve arbejdet var ikke så hårdt. Der var ikke så mange klager fra gæsterne (som jeg er vant til fra GC), vores workliste så altid fin ud, og jeg kørte som sagt ingen udflugter. Det der var hårdt var arbejdstiderne. Som sagt arbejdede vi omkring 10-11 timer hver dag, så når jeg endelig havde en fridag, blev den brugt på at slappe af. Det betød at jeg ikke fik set så meget af Thailand i min fritid, som jeg ellers havde regnet med.

Heldigvis var vi et meget socialt team (både i nord og syd), så vi gik tit ud og spiste med hinanden, og det blev da også til et par byture (læs: HELE TIDEN) haha.
Vi havde en snapchat-gruppe hvor vi normalt snakkede sammen, og det var svært at sige nej hvis man kunne se, at alle andre skulle ud om aftenen. Også selvom man var træt om aftenen og skulle på arbejde igen dagen efter! Vi mødtes for det meste på vores samarbejdspartner, en restaurant ved navn Midnight Sun, som lå på Bangla Road. Det var perfekt, for maden var billig, vi kunne “varme” op med øl og shots der, og så kunne vi bare rulle mætte ud og fortsætte på en bar.
Det blev som regel Crewbar (hvor vi ofte mødtes med Thomas Cook Airlines crewet – baren var tilegnet dem), og så fortsatte vi ellers på Grabbarna Grus, Backpacker, White Room og Illuzion bagefter. Hold nu kæft jeg savner Bangla Road! Ligeså ulækker, beskidt og fyldt med perverse mennesker den var, ligeså sjov, fantastisk og fuld af sjove nye mennesker var den. Jeg har aldrig haft så mange gode byture, som jeg havde der! Og det bedste af det hele… scootertaxi når man skulle hjem!! Hahaha. Det er seriøst så undervurderet det med at have en scooter. Jeg savner det, og ville ønske at det var ligeså sejt at køre på Scooter i Danmark, som det er i Thailand og resten af Asien.

Betalte 20-40kr. og så blev man ellers kørt hjem af en lille thailændermand mens man blev blæst omkuld. Det var ikke så fantastisk når man havde falske øjenvipper på, for kunne ikke se noget! hahahaha. Sad seriøst og lukkede øjnene hele vejen hjem nogle gange – uden hjelm eller noget, så det var ret… spændende om man overlevede 😀
Hvis jeg skal tilbage må jeg næsten købe mig en scooter. Er virkelig fan!

Mine fridage gik altså pretty much ud på at feste og sove. Men når jeg ikke havde så mange tømmermænd, gik jeg normalt ned på At Twentytwo House & Cafe som lå 5 min. fra hvor jeg boede. Her lavede de nogle sindssygt gode smoothiebowls!! De lavede også vafler, avokado toast og en masse andet godt. Jeg gik altid derned først og fik morgenmad, og så gik jeg til stranden eller Kudo Beach Club.
I starten af sæsonen tog vi ALTID en gruppe ned på Kudo. Det er en beach club som ligger i Patong, faktisk lige ved Bangla Road, og de samarbejder med Illuzion og sælger derfor billetter til koncerter der (største klub i Phuket).

Ved virkelig ikke hvorfor de toppede alt med en kvast af noget grønt. Det var ikke lækkert!

Thailand var også min bedste Tinder-sæson! hahahah. Åh nej, nu bliver det sikkert pinligt.
Jeg går normalt aldrig på dates eller mødes med folk fra Tinder, men i Thailand/Bali mødtes jeg med 4 forskellige fyre. En spansk, en italiensk og 2 australiere. Jeg eeelsker australiere, og de er overalt i Thailand og på Bali, så det var jo heaven for mig! haha. Det er altså ikke kun asiatiske fyre man støder på – dem var der faktisk utrolig lidt af!

Alt i alt var Thailand min bedste sæson til dato, og jeg tror næppe noget kan overgå den. Landet i sig selv er helt fantastisk – naturen er smuk, der er så mange ting man kan se og lave, og deres historie og kultur er utroligt spændende! Men teamet var altså toppen af kransekagen. Uden dem havde sæsonen ikke været ligeså god, så jeg er virkelig taknemmelig for at ALLE, hver og en, var i Thailand lige den sæson.

Hvis I har nogen som helst spørgsmål om Thailand eller jobbet som guide, er I velkomne til at skrive 🙂