Hej igen!

Jeg har været lidt dårlig til at skrive på det sidste, men der sker ikke så forfærdelig meget i mit liv lige nu. Det jeg beskæftiger mig mest med (virker det som) er, at tænke tilbage på alle de minder jeg har fra guidelivet. Jeg sidder og scroller igennem mine billeder og videoer mens jeg drømmer mig tilbage til de forskellige øjeblikke. Jeg har oplevet så utroligt meget de sidste 6 år, så jeg tænkte at jeg ville fortælle lidt om de vildeste og værste oplevelser jeg har haft. Enjoy!

Demonstrationer og præsidentens fald

Jeg arbejdede min første sæson i Egypten 2013, og noget af det jeg husker bedst er, da præsident Mohamed Mursi blev fjernet fra sin post af militæret. Der havde i ugerne op til været masser af demonstrationer – værst var det i Kairo og Alexandria, og det var det eneste de viste i tv’et. De demonstrerede også i Sharm el Sheikh hvor jeg boede, men det var ikke så slemt.
Jeg var sammen med nogle af pigerne en aften hjemme hos mig. Vi spiste og gjorde os klar sammen, for vi skulle nemlig i byen. Pludselig ringer min telefon. Det er vores manager som siger, at vi skal skynde os over på kontoret. Vi behøvede ikke at tage uniform på, men vi skulle tage vores transferbræt med. Da vi kom udenfor var gaden fuld af mennesker. Folk dansede ovenpå deres biler mens de svingede deres bluser rundt i luften. Vi vidste ikke hvad der var sket, og det var svært for os at komme over vejen for bare mennesker. Da vi endelig kom til kontoret fik vi af vide hvad der var sket. Mursi var væltet. Vi skulle derfor ud til alle vores hoteller og levere sedler til gæsterne, så de også vidste hvad der foregik. Jeg tror vi var hjemme igen ved 00-01 tiden. Marlene og jeg havde fri dagen efter, så vi besluttede (efter lang tids overvejelse) at tage i byen. Og den bytur glemmer jeg aldrig! Vi fejrede det med de lokale til kl. 6 om morgenen 😀

KAIRO! 

Vi havde ca. 1 måneds intro, hvor vi så alle udflugterne og lærte områderne og hotellerne at kende. Det betød også, at vi blev sendt til Kairo – for vi havde jo en udflugt dertil! 😀 yaaaz!
Det tager ca. 10 timer at køre til Kairo fra Sharm, og da man kører i Sinai-ørkenen er det vigtigt, at man kører med en karavane (der sker mange bortførelser i den nordlige del). Det betyder at man kører med en masse andre biler/busser, og man mødes på en bestemt plads på et bestemt tidspunkt. Vi startede turen om aftenen, og jeg husker at vi ventede længe på resten af karavanen.
Vi var både inde på Det Egyptiske Museum og se mumierne og Tutankhamons skat, på et papyrusgalleri og lære hvordan man skelner ægte fra falske papyruser, og selvfølgelig i Giza og se pyramiderne! Vi var også forbi Trinpyramiden, som er den første pyramide der er bygget, samt nede i nogle grave (husker ikke hvilke). Det var en drøm der gik i opfyldelse!
Jeg har altid været fascineret af Egyptens historie, så det var helt vildt at opleve alt det her på 2 dage. Vi kørte også over Nilen og så radiotårnet samt Tahrir-pladsen.

Kamelrace

Vi var på udflugt i Dahab, og her skulle vi ride på kameler langs stranden. Vores lokalguide Ahmed galoperede på sin kamel, hvilket selvfølgelig gjorde mig mega misundelig, da jeg er gammel ridepige og elsker at ride hurtigt 😀 haha. Så vi skulle da race!! Han forklarede mig hvordan jeg skulle holde i snoren og slå kamelen i røven, mens han råbte nogle ting på arabisk. Hahaha
Det var ikke den længste tur, men det var en sjov oplevelse, og jeg gjorde det selv! Jeg tror ikke jeg kender så mange der kan sige, at de har prøvet at galopere på en kamel. Tak Ahmed!

Mig til venstre i billedet. Mener det var her jeg red mod Ahmed. Haha

Taget af politiet i Thailand

Jeg har lige skrevet om min sæson i Thailand, og her nævnte jeg, at jeg vi blev taget af politiet i lufthavnen. Jeg vil derfor ikke fortælle historien igen, men den fortjener stadig en plads på listen over de vildeste ting jeg har oplevet 😀

Karneval på Gran Canaria

Det kommer nok ikke som noget chok for nogen, at verdens største karneval hvert år bliver afholdt i Rio de Janeiro, Brasilien. Men vidste i, at karnevallet på Gran Canaria også er et af verdens største? Jeg har oplevet det et par gange over årene, og det er altid lige farverigt og festligt.
Det starter oppe i Las Palmas, som er hovedstaden, og bevæger sig efterhånden ned til syd, hvor vi fejrer det i Playa del Inglés. Der bor ca. 33.000 indbyggere i PLI, men under karnevallet er der op til 400.000 mennesker. Så I kan forestille jer hvor proppet der er alle steder!

Bomber og udgangsforbud i Tyrkiet

Ja der skete sgu også lidt da jeg arbejdede i Tyrkiet tilbage i 2016. Jeg tror jeg kom dertil den 9/4, og allerede der havde der været adskillige angreb/bombninger i Ankara og Istanbul.
Da vi når ind i juni, og også højsæsonen, eksploderer en bilbombe rettet mod en politibus i hjertet af Istanbul tæt på Istanbuls universitet. 3 uger senere går 3 selvmordsbombere ind og begynder at skyde omkring sig i Atatürk lufthavnen i Istanbul, hvorefter de sprænger sig selv i luften. Det gik selvfølgelig ud over turismen, selvom angrebene skete langt fra Side og Alanya hvor vi befandt os.
Vi fik rigtig travlt på Contact Centeret hvor jeg sad, og mange gæster afbestilte eller ændrede deres rejse til et andet land. Jeg husker at de havde flere hundrede i kø på telefonerne hjemme i skandinavien.
Jeg mener at det var under det sidst nævnte angreb, at jeg var på vej til byen med nogle venner. Da vi sad i taxien blev jeg ringet op af min kollega som sagde, at vi ikke måtte gå udenfor. Vores alarmtræ var aktiveret. Det var første og eneste gang jeg nogensinde har prøvet det! Så jeg måtte bede taxien om at køre tilbage igen.. og betale fuld pris. ØV! 😀 haha.
Alle med tyrkisk telefonnummer fik også en SMS fra “Erdogan” hvor han opfordrede folk til at gå på gaden og vise deres støtte til ham. Jeg husker at jeg lå hjemme i min seng, da min tyrkiske ven skrev til mig at jeg skulle slukke alt lys (og bede de andre guider om det samme) og ikke åbne døren for nogen. Det var ret skræmmende.. Men der skete ikke noget!

Alarmen gik på flyet

Det her er det mest skræmmende jeg nogensinde har oplevet, og noget som stadig påvirker og til dels begrænser mig.
Da jeg skulle til Thailand i 2018 fløj vi via Doha, Qatar, og inden vi landede havde vi en del turbulens. Michell og jeg lå på vores 4 sæder og prøvede at sove, og pludselig føltes det som om, at flyet blev suget flere meter ned. Jeg fik sådan et chok at jeg skreg (det gjorde en anden mand også, haaha). Der var turbulens hele vejen ind til lufthavnen, så vi fik ikke sovet. Da vi så skulle flyve fra Doha til Phuket, havde vi igen turbulens fra vi lettede og ca. 1 time frem. Da det ENDELIG stoppede, tænkte jeg at jeg ville sove. Jeg havde været vågen hele natten, så var pænt træt. Jeg sad alene foran toilettet i midten af flyet, mens de 3 andre sad på rækken foran i midten. Jeg lænede hovedet tilbage og lukkede øjnene. Der gik ikke lang tid før mareridtet startede. Alarmen gik på flyet!! Michell og jeg kiggede hurtigt på hinanden hvorefter hun rakte sin hånd ned til mig, så jeg kunne holde i hende. Herefter begyndte der at lugte lidt af røg i kabinen, og jeg var sikker på at ilt-maskerne snart ville falde ned, og at vi skulle nødlande på vandet eller i Indien et sted. Jeg har aldrig været så bange før, og jeg var sikker på at vi skulle dø.
Indenfor kort tid kom en steward løbende ned mod toilettet bag mig. Han hamrede på døren og prøvede at skubbe den ind, mens han råbte til personen derude, at han skulle åbne. Manden på toilettet prøvede at holde døren tilbage, men til sidst fik stewarden åbnet den og trukket ham ud. Han råbte til sin kollega, at han skulle hente vand til ham, og der gik ikke særlig lang tid før han hurtigt kom løbende tilbage med en 1,5L. vandflaske til ham. Jeg husker tydeligt hvordan alle buh’ede af manden da han gik forbi os op til sin plads. Stewarden kom bagefter og hentede ham og tog ham med ned bagerst i flyet. Jeg vil gætte på at de skulle have hans oplysninger så han kunne få en bøde for det (eller noget i den stil). Det håber jeg i hvert fald.
Jeg tænker nogle gange på, hvor mange andre end mig fra det fly, der har udviklet flyskræk efter den episode.

Efter den oplevelse har jeg haft svært ved at flyve. Og det var selvfølgelig i Thailand jeg fløj mest af alle sæsoner.. Turen til Bangkok tog kun lidt over 1 time. Der var næsten ingen turbulens, flyet rystede bare lidt ved take off som normalt, men jeg begyndte alligevel at græde. På turen tilbage måtte Michell sidde og “underholde” mig og få mig til at tænke på andre ting. Det gik også ud over hende da vi skulle til Bali.
Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende der. Hun er bare den bedste. Min søster <3

Okay, det her bliver det sidste indlæg om Thailand.. for nu 😀 Håber jo stadig på at jeg skal tilbage til vinter – hvis det her Corona pis gider slutte snart!! Er ved at være godt træt af det.
Har været hjemme i 5 uger, og det eneste jeg laver er, at ligge på sofaen og se tv, spille Heroes, sove længe, gå sent i seng, spise en masse mad og gå nogle ture ind imellem.. Bliver depri!

Så hvordan er det at være guide i Thailand?

Selve arbejdet var ikke så hårdt. Der var ikke så mange klager fra gæsterne (som jeg er vant til fra GC), vores workliste så altid fin ud, og jeg kørte som sagt ingen udflugter. Det der var hårdt var arbejdstiderne. Som sagt arbejdede vi omkring 10-11 timer hver dag, så når jeg endelig havde en fridag, blev den brugt på at slappe af. Det betød at jeg ikke fik set så meget af Thailand i min fritid, som jeg ellers havde regnet med.

Heldigvis var vi et meget socialt team (både i nord og syd), så vi gik tit ud og spiste med hinanden, og det blev da også til et par byture (læs: HELE TIDEN) haha.
Vi havde en snapchat-gruppe hvor vi normalt snakkede sammen, og det var svært at sige nej hvis man kunne se, at alle andre skulle ud om aftenen. Også selvom man var træt om aftenen og skulle på arbejde igen dagen efter! Vi mødtes for det meste på vores samarbejdspartner, en restaurant ved navn Midnight Sun, som lå på Bangla Road. Det var perfekt, for maden var billig, vi kunne “varme” op med øl og shots der, og så kunne vi bare rulle mætte ud og fortsætte på en bar.
Det blev som regel Crewbar (hvor vi ofte mødtes med Thomas Cook Airlines crewet – baren var tilegnet dem), og så fortsatte vi ellers på Grabbarna Grus, Backpacker, White Room og Illuzion bagefter. Hold nu kæft jeg savner Bangla Road! Ligeså ulækker, beskidt og fyldt med perverse mennesker den var, ligeså sjov, fantastisk og fuld af sjove nye mennesker var den. Jeg har aldrig haft så mange gode byture, som jeg havde der! Og det bedste af det hele… scootertaxi når man skulle hjem!! Hahaha. Det er seriøst så undervurderet det med at have en scooter. Jeg savner det, og ville ønske at det var ligeså sejt at køre på Scooter i Danmark, som det er i Thailand og resten af Asien.

Betalte 20-40kr. og så blev man ellers kørt hjem af en lille thailændermand mens man blev blæst omkuld. Det var ikke så fantastisk når man havde falske øjenvipper på, for kunne ikke se noget! hahahaha. Sad seriøst og lukkede øjnene hele vejen hjem nogle gange – uden hjelm eller noget, så det var ret… spændende om man overlevede 😀
Hvis jeg skal tilbage må jeg næsten købe mig en scooter. Er virkelig fan!

Mine fridage gik altså pretty much ud på at feste og sove. Men når jeg ikke havde så mange tømmermænd, gik jeg normalt ned på At Twentytwo House & Cafe som lå 5 min. fra hvor jeg boede. Her lavede de nogle sindssygt gode smoothiebowls!! De lavede også vafler, avokado toast og en masse andet godt. Jeg gik altid derned først og fik morgenmad, og så gik jeg til stranden eller Kudo Beach Club.
I starten af sæsonen tog vi ALTID en gruppe ned på Kudo. Det er en beach club som ligger i Patong, faktisk lige ved Bangla Road, og de samarbejder med Illuzion og sælger derfor billetter til koncerter der (største klub i Phuket).

Ved virkelig ikke hvorfor de toppede alt med en kvast af noget grønt. Det var ikke lækkert!

Thailand var også min bedste Tinder-sæson! hahahah. Åh nej, nu bliver det sikkert pinligt.
Jeg går normalt aldrig på dates eller mødes med folk fra Tinder, men i Thailand/Bali mødtes jeg med 4 forskellige fyre. En spansk, en italiensk og 2 australiere. Jeg eeelsker australiere, og de er overalt i Thailand og på Bali, så det var jo heaven for mig! haha. Det er altså ikke kun asiatiske fyre man støder på – dem var der faktisk utrolig lidt af!

Alt i alt var Thailand min bedste sæson til dato, og jeg tror næppe noget kan overgå den. Landet i sig selv er helt fantastisk – naturen er smuk, der er så mange ting man kan se og lave, og deres historie og kultur er utroligt spændende! Men teamet var altså toppen af kransekagen. Uden dem havde sæsonen ikke været ligeså god, så jeg er virkelig taknemmelig for at ALLE, hver og en, var i Thailand lige den sæson.

Hvis I har nogen som helst spørgsmål om Thailand eller jobbet som guide, er I velkomne til at skrive 🙂

Okay jeg kan godt se på det hele, at der kommer flere indlæg om Thailand end jeg lige havde regnet med! hahaha 😀 you have been warned!

Vi var som sagt på rigtig mange fede udflugter de 2 første uger, og det var også der vi skabte det bånd vi stadig har den dag i dag! Jeg fik så mange venner den sæson, og jeg er sikker på at de andre også vil sige at det var en skide fed vinter vi havde! Jeg har arbejdet for firmaet i 6 år, og det er kun 2 gange jeg har haft sådan et fantastisk team.

Hverdagen begyndte, og det blev nok lidt hårdere end jeg havde regnet med. Jeg kom selvfølgelig også fra en stabstilling hvor man arbejder 9-18, og så har man fri når man har fri. Men som guide har du stort set aldrig fri! Helvete 😀 Vi arbejdede ca. fra 8.00 eller 8.30 til 20-21.00 hver dag!!
Min stilling var 50% almindelig guide og 50% CC (contact center hvor man sidder på tlf/sms/mail og hjælper gæsterne), så jeg sad altså både på kontor og var ude på hotellerne og i lufthavnen. Jeg havde sagt til min manager at jeg helst ikke ville køre udflugter, for det er ikke lige min stærke side, så det gjorde jeg faktisk ikke en eneste gang. Jeg fortryder det nok en lille smule nu, for der er så mange ting man kan fortælle om i Thailand, så det gør det meget nemmere at være guide på en udflugt. Vi har også rigtig mange gæster i Thailand som aldrig har været der før, så de er faktisk interesserede i det man fortæller – ikke ligesom de gæster på Gran Canaria, som har været der 40 gange før og bare kommer til velkomstmøde for at se om guiderne ved noget (og stille 100 spørgsmål om noget de godt ved). Hvis du er en af de gæster jeg snakker om, så LAD VÆR 😀 hahah. Det er skide irriterende!

Her ser I mig og Dani, min bedste ven som jeg har snakket om tidligere. Vi står udenfor Sunprime og jeg tror vi lige havde sat vores nyankomne gæster af, og stod og ventede på at vores kollega skulle hente os.
Hvis I ser godt efter kan I se at jeg har en prik lige imellem øjenbrynene. Altså jeg sidder og griner så meget nu mens jeg skriver det her! hahahah. Det var IKKE en bums, selvom man nok kunne tro det! Jeg havde været i Jungceylon (shoppingcenter) med Michelle en aften, og butikkerne var ved at lukke. Vi skulle lige ind i en sidste butik inden vi skulle hjem, og de havde allerede kørt det her gitterhalløj halvvejs ned foran butikken. Vi sneg os ind og jeg købte det jeg skulle, og i stedet for at lægge mine penge ned i pungen mens jeg stod stille, så gjorde jeg det selvfølgelig mens jeg gik ud af butikken, og BUM…. jeg gik ind i gitteret med panden først. Så jeg begyndte faktisk at bløde, så vi måtte gå rundt til andre butikker og spørge om papir. Vi gik ind i sådan en parfume/makeup butik og de troede vist at vi mente concealer eller noget i den stil, for de kunne ikke se blodet – jeg gik jo selvfølgelig og holdt på det så der ikke kom blod ud over det hele. Herregud! Måtte ligesom vise dem blodet før de fattede det. 😀
“Det tredje øje” eller “hinduprikken” blev der i flere uger efter. Fedt!

Jeg var heldigvis ikke den eneste der kom til skade den sæson. Michelle faldt og slog hovedet ned i en surferinstruktørs ben, så hun fik hjernerystelse og måtte på hospitalet. En anden pige gik ind i en glasdør og skadede næsen (ved ikke om den brækkede) – jeg husker at der skete flere mærkelige ting med hende, men kan ikke huske præcis hvad. Hun var bare altid uheldig! haha. Min manager blev stukket af en pilrokke da vi var ude på en øde ø, så han måtte sejles ind til fastlandet og på hospitalet hvor han fik modgift. Hans ben blev helt sort af giften! Han blev også bidt af en hund en anden dag, så han måtte få rabies-vacciner 7 gange mener jeg.
Der skete 100% også andre ulykker!

Vi oplevede også en lidt anderledes situation.. en ret vild en faktisk!
Det var vel i starten af sæsonen tror jeg. Vi havde været i Bangkok for at hente vores arbejdstilladelse, som er en lille blå bog med dit billede og en masse information. Vi skulle have den + vores pas med hver gang vi skulle arbejde i lufthavnen.
Jeg husker at jeg ankom til departure med min bus, og lige så snart jeg var kommet udenfor, kom min kollega løbende over til mig. Hun sagde jeg skulle gå over til vores manager med det samme. Jeg blev lidt irriteret og sagde at jeg måtte hjælpe gæsterne ind først, men hun sagde at det var vigtigt. Jeg gik over til ham, og han spurgte om jeg havde mit pas med tror jeg nok, men det havde jeg vist glemt. Upsi! Så husker jeg bare at han sagde FUCK! og så gik han.
Det viste sig så at immigrationspolitiet havde taget nogle af de andre guider med til deres kontor, og de fik ikke lov til at gå. Der var nogle problemer med vores arbejdstilladelse, så vi skulle alle sammen ind til dem og undersøges. Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan, men mig og Mariann fik lov til at gå ned til arrival og tage imod vores svenske fly som ankom. Alle de andre måtte gå ned til politiet og vente på os. Nogle af dem havde siddet der siden de ankom til lufthavnen, mens de andre gik ned efter de havde sendt vores gæster afsted.

Dani blev kørt til lufthavnen af vores destinationschef for at hjælpe os, men da det tager ca. 1 time at komme dertil, havde vi allerede fikset det meste da han kom. Lidt dumt, for nu skulle han jo så også med ind til politiet! Vi gik derind og satte os med de andre, og her tror jeg vi sad i 2-3 timer. De som havde siddet der siden de kom, havde vel nok været derinde i 4-5 timer på det tidspunkt. ÆSJ!
Det endte med at vi kom ud og alt var i orden. Vores arbejdstilladelse var faktisk OK, men eftersom Thailand lige havde ændret i deres regler, og der stod Bangkok i vores blå bog, så vidste dem på Phuket ikke at vi måtte arbejde i hele Thailand. Så dumt! Men men, det var nu meget sjovt at prøve – selvom de egentlig kunne have sendt os ud af landet! 😀

De første 2 uger i Thailand var fantastiske! Jeg mødte hele guideteamet (vi havde 1 i Patong, 1 i Kata/Karon og 1 i Kao Lak. Der var også 2 guider i Krabi men dem havde vi ikke så meget med at gøre).
Det var nogle lange og hårde dage, men det var også nogle af de bedste i mit liv! Hvem vil ikke gerne opleve alt Thailand har at byde på, og så gratis?! Det var faktisk en af grundene til at jeg søgte en guidestilling der! Jeg havde siddet i reservations-afdelingen 2 sæsoner før Thailand, så jeg havde brug for at komme ud og opleve noget igen. Det bliver lidt kedeligt at sidde på et kontor hver eneste dag, og eftersom Thailand var en ny destination for mig, havde jeg allermest lyst til at komme ud og se og lære alt det jeg kunne!

Vi var blandt andet på udflugt til Phi Phi Islands, hvor jeg året før havde været med Julie. Udflugten var selvfølgelig anderledes, men det var bare så mærkeligt og skønt på samme tid, at være tilbage igen! Phi Phi Islands er virkelig et must hvis man kommer til Thailand.
Vi blev hentet af en minibus, som kørte os til havnen hvorfra båden gik. Det tog vel ca. 1 time at sejle til første stop som var Maya Bay. I har måske set filmen “The Beach” med Leonardo DiCaprio, som blev indspillet her. Mig og Julie var der året før, inden de lukkede stranden ned, men nu er det kun muligt at sejle ind i bugten og se stranden og naturen derfra. Bagefter sejlede vi til Pileh lagune på den anden side af klipperne. Jeg ville ønske vi kunne have snorklet der, for WAUW det var flot!! 😀
Vi stoppede også nogle steder hvor vi kunne se aber og fugle. Jeg tror de steder hed Monkey bay og Viking Cave eller noget i den stil. Da vi sejlede videre holdt vi snorkelstop nogle steder, så man også kunne komme i vandet.

Bagefter sejlede vi til Bamboo Island hvor vi spiste frokost på stranden. Vi fik også tid til at sole og bade her.

En anden fantastisk udflugt vi var på, var den der gik til Phang Nga. Det var en lang og hård dag med utrolig meget information, men det var også den vi lærte rigtig meget af!
Vi stoppede først ved en gummiplantage, hvor de viste hvordan man producerer gummi, og hvordan det senere hen bliver lavet til fast gummi. Gummien kommer nemlig i flydende form fra et træ, og det bliver så efterfølgende omdannet til hård gummi som vi kender det. Bagefter kørte vi til Wat Suwan Khuha templet (grottetemplet) hvor der løber en masse makakaber rundt, og hvor man kan blive velsignet af en munk.
Så kørte vi til en lille havn, hvorfra vi skulle videre med longtailbåd. Turen her var så smuk!! Vi sejlede rundt inde i mangroveskoven blandt alle klippeformationerne, besøgte Koh Pin Kan aka James Bond Island (virkelig overrated!! der er alt for mange kinesere og alt for trangt!) for til sidst at besøge Koh Panyee. Koh Panyee er en muslimsk fiskerby bygget på pæle! Altså seriøst, byen er bygget op på pæle! Hvor sygt er det ikke lige 😀
Her kunne man blandt andet besøge den lokale skole, gå en tur på markedet, eller gå rundt og se hvordan “husene” ser ud. Man kunne se, at når der var tidevande, så kom vandet helt op til gulvene. Det må være ret vildt at bo sådan et sted, og ikke vide om man pludselig ligger i en vandseng. haha

Efter vi havde spist frokost der, sejlede vi tilbage til havnen. Herfra tog vi bussen og kørte mod Phuket igen. På vejen tilbage stoppede vores AC med at virke, så vi måtte holde ind på en tankstation. Det var så sindssygt varmt! Jeg tror det var omkring 35-40 grader, så I kan forestille jer hvor ulideligt det var at sidde i en bus.
Jeg tror vi var på tankstationen i 30-45 min., men det var helt okay, for så kunne vi lige forsyne os med nogle toasts. Haha! Jeg ved det lyder mærkeligt, men de laver sygt gode toasts i Thailand. Især dem fra 7-eleven!! Trust me 😀

Sidste stop på turen blev en cashewnødfabrik. Her så vi hvordan man laver cashewnødder, og vi fik lov til at smage på alle de forskellige varianter de havde. De havde virkelig mange mærkelige smage! Den med chokolade var selvfølgelig bedst. Haha

Wat Suwan Khuha / Grottetemplet. Man ser indgangen til grotten foran os.

Den sidste udflugt jeg vil fortælle om, er en lidt mere kulturel tur. Vi kørte ind til Chalong, som er en by tæt på Phuket Town. Her besøgte vi templet Wat Chalong (Wat betyder tempel, så mange templer man besøger hedder Wat + byens navn).
Her var jeg også med Julie året før, men denne gang blev jeg guidet. Det er helt sikkert noget jeg vil anbefale hvis man har tænkt sig at besøge et tempel for første gang. Vores lokalguide Cee fortalte os rigtig meget om munkene og deres liv, samt hvordan man skal opføre sig på disse hellige steder.
Efter vi havde gået rundt og set alle templerne, kørte vi videre til en Juvelbutik (Gems Gallery). Det var ikke så kulturelt, men her så man hvor de forskellige juveler og sten kommer fra i verden, og hvordan de bliver forarbejdet og omdannet til smykker. Man kan også købe smykker der i deres taxfreebutik, så man får noget af beløbet tilbage i lufthavnen når man skal hjem.

Bagefter kørte vi til Soi Romanee. Før i tiden kom mange kinesere til Phuket for at arbejde i tinminerne. De fleste af dem boede på Soi Romanee, så arkitekturen her er meget anderledes i forhold til de thailandske bygninger/huse. Der var lokalmarked da vi kom, så vi gik bare rundt og så lidt på alle boderne.
Utroligt fin gade! Faktisk et af mine yndlingssteder, og noget som jeg anbefalede næsten alle mine gæster at besøge.

Bagefter kørte vi til Phuket town og gik rundt på deres Night Market. Udflugten startede omkring 12-13 tiden, så vi var fremme på markedet om aftenen. Her fik vi vist 2 timer til at gå rundt og købe ting samt finde noget aftensmad.
Wow! Virkelig wow! De havde så mange mærkelige og klamme ting derinde. Maden lignede seriøst noget fra de her restaurant-spil man kan downloade på telefonen. hahaha

Man kunne også købe kakerlakker og græshopper og andre små dyr. Det var virkelig en oplevelse! Jeg er ked af at jeg ikke tog derind flere gange i løbet af sæsonen, for det var virkelig interessant og man kunne finde en masse billige ting!

Så hvis du kommer til Phuket, så besøg deres natmarked!

Vi var som sagt på alle vores udflugter, men det bliver nok lidt tungt at læse om dem alle sammen på én gang. Så jeg fortæller om nogle af de andre på et senere tidspunkt!

Så venner, så blev det tid til at skrive lidt om min sæson i Thailand. Jeg har tænkt mig at dele det lidt op, for der er så mange ting jeg gerne vil skrive om. 🙂

Lige siden jeg startede guidelivet i 2013, har jeg drømt om at komme til Thailand. Jeg søgte det flere gange uden at få det, og der var da også en sæson hvor jeg faktisk ville have fået det, men endte med at ændre min ansøgning til Gran Canaria. Dumt? Måske.. Men stort set alle mine venner skulle til Gran Canaria, og det betød mere for mig.
Som I ved tilbragte jeg størstedelen af sommeren ’18 i Danmark, og mange af mine guidevenner troede faktisk at jeg var færdig med guidelivet. Det virkede måske sådan, men jeg havde egentlig allerede planlagt, da jeg forlod Gran Canaria (ja, jeg har været meget på G.C. haha), at jeg ville søge til Thailand om vinteren.

Og denne gang fik jeg det!! 😀

Jeg tror faktisk aldrig jeg glemmer den dag jeg fik beskeden fra HR. Jeg skrev med min bedste ven Dani, som på det tidspunkt var i Israel. Jeg havde præcis tjekket min mail, men havde ikke modtaget noget fra HR endnu. Dani skrev så lige pludselig, at hans manager ville ringe til ham indenfor 10-15min., så vi vidste jo godt hvad det betød! Imens han snakkede i telefon tjekkede jeg min mail igen, og nu havde jeg fået svar! JEG FIK HKT! Jeg skrev det til Dani, og hans svar var “What i Thailand?” “Fik du rep med s-tel?”, og jeg svarede bare JAA til alt ligesom, og han fortsatte med sit drilleri, “Du takkede ja? :D” sådan rigtig irriterende, for han fattede jo godt hvad jeg skrev, og jeg ville bare høre hvad han havde fået! Så skrev han “Min kære Mette! Fy faaeeen. Vi skal igen kæmpe side om side på s-tel 😀 jeg takkede ja!”
Det var seriøst det bedste øjeblik nogensinde. Jeg hoppede op fra sofaen og råbte det til min mor. Jeg var SÅÅÅ lykkelig i det øjeblik.

Tænk at få lov at arbejde i Thailand med sin bedste ven?! Få penge for at bo i paradis? WTF

Jeg rejste med 3 andre derned (Michelle var en af dem). Vi skulle flyve via Doha, Qatar, så det tog vel omkring 15 timer eller noget. Det var faktisk på denne tur jeg udviklede flyskræk.
Vi kom ind i en masse turbulens ca. 2 timer før vi landede i Doha, og på det tidspunkt lå mig og Michelle ned på vores 4 sæder. Vi prøvede at sove, ligesom de fleste andre passagerer, så da flyet nærmest blev “suget” ned, fik jeg sådan et chok at jeg skreg! Det fortsatte resten af vejen, så jeg sad bare og holdt Michelle i hånden. Jeg troede egentlig at det var ok da vi landede, og jeg tænkte ikke så meget over det. Vi havde lidt tid til at finde noget at spise, og så skulle vi boarde flyet til Phuket. De 3 andre skulle sidde sammen på midterpladserne, og jeg blev placeret alene på gangpladsen på rækken bag dem, lige foran toilettet.

Doha’s lufthavn er så sindssyg!!

Vi havde turbulens igen på vejen ud af Doha ca. 1 times tid. Efter det stilnede af ville jeg lægge mig til at sove lidt, for jeg havde ikke sovet siden vi var i Danmark. Jeg lukkede øjnene og prøvede at slappe af, men der gik ikke lang tid før stilheden blev brudt. Alarmen gik på flyet!!!
Jeg blev vildt bange, og det tror jeg også Michelle gjorde. Vi kiggede straks på hinanden og hun rakte sin arm tilbage så vi kunne holde i hånden. Jeg husker tydeligt det øjeblik, og jeg var sikker på at ilt-maskerne snart ville falde ned, og at vi skulle nødlande i Indien. Vi begyndte at lugte røg i kabinen, og pludselig kommer en steward løbende ned mod toilettet bag mig. Han begyndte at banke på døren og råbe at personen derude skulle åbne. Han åbnede ikke, så stewarden begyndte at presse hans krop ind mod døren for at få den åben. Til sidst fik han den op, rev manden ud derfra, og så råbte han til sin kollega at han skulle hente vand.
Det var en meget uvirkelig situation, og jeg var så sikker på at jeg skulle dø.

Den anden steward kom løbende med en halvanden liter vandflaske, og det gik nu op for os at manden på toilettet havde stået og røget derude, og til sidst kastet cigaretten i enten toilettet eller skraldespanden. Det var altså røgalarmen der var gået igang.

TAK GUD for de hurtige stewarder.

Efter den tur har jeg ikke kunnet klare turbulens eller små ændringer i lyde/bevægelser osv. Rigtig ufedt når Thailand var den sæson hvor jeg fløj mest!

Efter en laaang rejse ankom vi endelig til Phuket den 26.10, og det første jeg gjorde var at spise aftensmad med Dani og Mariann. Det var så surrealistisk at være der igen, og denne gang for at arbejde der hele vinteren!
Shit jeg glædede mig til at møde alle de andre og komme igang. Jeg havde ventet så længe på det her! Jeg havde kun været i Thailand 1 gang før, og det var med Julie vinteren før, så jeg vidste allerede hvor smukt der var, og hvor meget jeg havde at se frem til! 😀

De næste 2 uger bød på intro sammen med de andre guider, hvor vi skulle observere alle vores udflugter, lære at køre i bil (de kører i venstre side i Thailand), se hotellerne og områderne, og selvfølgelig blive bekendt med lufthavnen og kontoret.

Jeg kommer til at skrive om alle udflugterne og hvad vi oplevede i de 2 uger i næste blogindlæg. Nu kom det her til at handle rimelig meget om min flyskræk, men det er også et emne jeg har tænkt mig at skrive lidt mere om senere hen.