Guide i Thailand – part 1

Så venner, så blev det tid til at skrive lidt om min sæson i Thailand. Jeg har tænkt mig at dele det lidt op, for der er så mange ting jeg gerne vil skrive om. 🙂

Lige siden jeg startede guidelivet i 2013, har jeg drømt om at komme til Thailand. Jeg søgte det flere gange uden at få det, og der var da også en sæson hvor jeg faktisk ville have fået det, men endte med at ændre min ansøgning til Gran Canaria. Dumt? Måske.. Men stort set alle mine venner skulle til Gran Canaria, og det betød mere for mig.
Som I ved tilbragte jeg størstedelen af sommeren ’18 i Danmark, og mange af mine guidevenner troede faktisk at jeg var færdig med guidelivet. Det virkede måske sådan, men jeg havde egentlig allerede planlagt, da jeg forlod Gran Canaria (ja, jeg har været meget på G.C. haha), at jeg ville søge til Thailand om vinteren.

Og denne gang fik jeg det!! 😀

Jeg tror faktisk aldrig jeg glemmer den dag jeg fik beskeden fra HR. Jeg skrev med min bedste ven Dani, som på det tidspunkt var i Israel. Jeg havde præcis tjekket min mail, men havde ikke modtaget noget fra HR endnu. Dani skrev så lige pludselig, at hans manager ville ringe til ham indenfor 10-15min., så vi vidste jo godt hvad det betød! Imens han snakkede i telefon tjekkede jeg min mail igen, og nu havde jeg fået svar! JEG FIK HKT! Jeg skrev det til Dani, og hans svar var “What i Thailand?” “Fik du rep med s-tel?”, og jeg svarede bare JAA til alt ligesom, og han fortsatte med sit drilleri, “Du takkede ja? :D” sådan rigtig irriterende, for han fattede jo godt hvad jeg skrev, og jeg ville bare høre hvad han havde fået! Så skrev han “Min kære Mette! Fy faaeeen. Vi skal igen kæmpe side om side på s-tel 😀 jeg takkede ja!”
Det var seriøst det bedste øjeblik nogensinde. Jeg hoppede op fra sofaen og råbte det til min mor. Jeg var SÅÅÅ lykkelig i det øjeblik.

Tænk at få lov at arbejde i Thailand med sin bedste ven?! Få penge for at bo i paradis? WTF

Jeg rejste med 3 andre derned (Michelle var en af dem). Vi skulle flyve via Doha, Qatar, så det tog vel omkring 15 timer eller noget. Det var faktisk på denne tur jeg udviklede flyskræk.
Vi kom ind i en masse turbulens ca. 2 timer før vi landede i Doha, og på det tidspunkt lå mig og Michelle ned på vores 4 sæder. Vi prøvede at sove, ligesom de fleste andre passagerer, så da flyet nærmest blev “suget” ned, fik jeg sådan et chok at jeg skreg! Det fortsatte resten af vejen, så jeg sad bare og holdt Michelle i hånden. Jeg troede egentlig at det var ok da vi landede, og jeg tænkte ikke så meget over det. Vi havde lidt tid til at finde noget at spise, og så skulle vi boarde flyet til Phuket. De 3 andre skulle sidde sammen på midterpladserne, og jeg blev placeret alene på gangpladsen på rækken bag dem, lige foran toilettet.

Doha’s lufthavn er så sindssyg!!

Vi havde turbulens igen på vejen ud af Doha ca. 1 times tid. Efter det stilnede af ville jeg lægge mig til at sove lidt, for jeg havde ikke sovet siden vi var i Danmark. Jeg lukkede øjnene og prøvede at slappe af, men der gik ikke lang tid før stilheden blev brudt. Alarmen gik på flyet!!!
Jeg blev vildt bange, og det tror jeg også Michelle gjorde. Vi kiggede straks på hinanden og hun rakte sin arm tilbage så vi kunne holde i hånden. Jeg husker tydeligt det øjeblik, og jeg var sikker på at ilt-maskerne snart ville falde ned, og at vi skulle nødlande i Indien. Vi begyndte at lugte røg i kabinen, og pludselig kommer en steward løbende ned mod toilettet bag mig. Han begyndte at banke på døren og råbe at personen derude skulle åbne. Han åbnede ikke, så stewarden begyndte at presse hans krop ind mod døren for at få den åben. Til sidst fik han den op, rev manden ud derfra, og så råbte han til sin kollega at han skulle hente vand.
Det var en meget uvirkelig situation, og jeg var så sikker på at jeg skulle dø.

Den anden steward kom løbende med en halvanden liter vandflaske, og det gik nu op for os at manden på toilettet havde stået og røget derude, og til sidst kastet cigaretten i enten toilettet eller skraldespanden. Det var altså røgalarmen der var gået igang.

TAK GUD for de hurtige stewarder.

Efter den tur har jeg ikke kunnet klare turbulens eller små ændringer i lyde/bevægelser osv. Rigtig ufedt når Thailand var den sæson hvor jeg fløj mest!

Efter en laaang rejse ankom vi endelig til Phuket den 26.10, og det første jeg gjorde var at spise aftensmad med Dani og Mariann. Det var så surrealistisk at være der igen, og denne gang for at arbejde der hele vinteren!
Shit jeg glædede mig til at møde alle de andre og komme igang. Jeg havde ventet så længe på det her! Jeg havde kun været i Thailand 1 gang før, og det var med Julie vinteren før, så jeg vidste allerede hvor smukt der var, og hvor meget jeg havde at se frem til! 😀

De næste 2 uger bød på intro sammen med de andre guider, hvor vi skulle observere alle vores udflugter, lære at køre i bil (de kører i venstre side i Thailand), se hotellerne og områderne, og selvfølgelig blive bekendt med lufthavnen og kontoret.

Jeg kommer til at skrive om alle udflugterne og hvad vi oplevede i de 2 uger i næste blogindlæg. Nu kom det her til at handle rimelig meget om min flyskræk, men det er også et emne jeg har tænkt mig at skrive lidt mere om senere hen.